Anbefaling – Queens of Geek af Jen Wilde

✨ Anbefaling ✨

Titel: Queens of Geek 

Forfatter: Jen Wilde

Forlag: Swoon Reads

Anmelder: Anne & Lasse

Tre venner, to kærlighedshistorier, en nørdekonvention – Queens of Geek er en historie om fandom, venskab og at finde modet til at være sig selv. 

Historien har en biseksuel hovedperson og en anden hovedperson, som er på autismespektret og lider af angst. 

IMG_1077

Hvad handler bogen om?

Charlie, Taylor og Jamie er taget til SupaCon, en konvention lig San Diego Comic Con. Charlie er vlogger og YouTube-stjerne, som er der for at promovere sin første film. Problemet er bare, at hun for nylig har slået op med sin medskuespiller, men hun skal stadig lave interviews og lignende med ham og han er ikke enig i bruddet.

Taylor og Jamie er hendes to bedste venner, som er taget med for at støtte hende og samtidig nørde igennem. Specielt for Taylor er det en meget stor ting, da hun er på autisme-spektret og har angst,så forandringer og store forsamlinger gør hende meget nervøs. Bl.a. frygter hun at hendes tætte venskab med Jamie vil blive ødelagt, hvis hun lader sine følelser for ham få frit spil. 

Hvad er queer-elementet?

Charlie er biseksuel. Hun har datet sin co-star fra hendes film, Reese Ryan, men slog op med ham kort inden SupaCon. Da skuespilleren Alyssa Huntington dukker op som surprise-guest, opdager Charlie at hendes crush på Alýssa ikke er så ensidig, som hun troede. Alyssa er også queer, men det nævnes ikke hvilket label hun selv bruger. Charlie bliver outet ved et uheld, og må derfor lige pludseligt håndtere hele medieopmærksomheden omkring hendes seksualitet og hendes fans’ reaktioner.

Taylor er på autismespektret og lider af angst, og hører derfor også til en minoritetsgruppe, som sjældent repræsenteres i litteratur, hvor de ikke kun er defineret af deres diagnose. Taylor er en karakter med mange interesser og hun har også en blog dedikeret til hendes yndlingsfandom, hvor hun deler ud af nørderier og sine egne oplevelser.

Både Charlie og Taylor er flerdimensionelle karakterer, hvor seksualitet og diagnose ikke er det, der definerer dem, men er bare en del af hvem de er som personer.

Udover karaktererne, snakkes der også om emner som bi-erasure, bifobi, homofobi, fatshaming og slutshaming. 

Hvem anbefaler du bogen til?

Bogen er for dig, som mangler en let, men stadig god bog med biseksuel repræsentation og som måske selv er en del af hele nørd/fandom kulturen. Der er mange hints til forskellige fandoms, og er du ikke selv en del af en fandom, kan det måske godt blive lige i overkanten. Men er du selv en ‘nørd’, så er det helt rart at læse en bog, som er dedikeret til netop ‘the weirdos, the geeks, and the fandom queens. To the outcasts, the misfits and everything in between’ som forfatteren skriver i sin dedikation på første side.

IMG_1073

One Comment Tilføj dine

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s