Sofie Riis Endahl

Mine karakterer elsker dem, de elsker, uanset køn. Nogle gange er det piger, nogle gange er det drenge, nogle gange er det begge dele, nogle gange er det ingen. 

– Sofie Riis Endahl

I Efterskælv har den ene hovedperson Caja svært ved at acceptere sine følelser for sin veninde, Helena. Da Caja er gymnasiets populære piger, vil folk sladre – og hvad hvis hun mister sin status?

I min kommende chatroman Undskyld, men jeg har ingen andre steder at gå hen har Piil været på efterskole og blevet kærester med Oliver. Da Piil flytter tilbage til Grønland, er det dog ikke nemt, hvordan han skal få fortalt sin nationalistiske familie, at han er blevet kærester med en dreng? Og behøver de overhovedet vide det – eller kan han leve med, at de ikke kender til hans sande jeg?

I min debut Sindstequila er hovedpersonens far gift med en anden mand. Da bogen udkom, gik jeg mange spørgsmål fra voksen, der spurgte, hvad det nu skulle til for, hvilket kun bekræftede mig i, hvor vigtigt det er at have repræsentation at forskellige familieformer – uden at det har en pointe for historien.

I Øjebliksbilleder er både Asger og Johanne biseksuelle. Det blev cuttet ud, da flere testlæsere mente, det ikke havde nogen relevans for bogen. Nu ærgrer jeg mig virkelig over, at 17-årige Sofie lyttede til dem. For hvorfor må en fortælling kun indeholde LGBT-elementer, når det er relevant for historien?

Er der en queer-karakter i en af dine egne bøger, du er særligt glad for?

Jeg er helt vild med Piil, idet han i bogen er kommet over stadiet, hvor han har det svært med sin egen seksualitet. I stedet omfavner han den fuldkommen, men har i højere grad svært med at springe ud – og måske endnu mere svært ved at tro på, at han har ret til at fortælle sine forældre om sin seksualitet, når han ved, de helst vil være foruden den viden, fordi han har brug for at blive set som den han er.

Pixie fra mit WIP Pixie lever stadig står mit hjerte meget nær. Hun har et virkelig naturligt og afklaret forhold til sin egen seksualitet, men bliver alligevel udfordret, da hun kommer ud af sin lille boble af queer-venner og pludselig forelsker sig i en pige, der ikke nødvendigvis er til begge dele.

Hvor får du inspirationen fra?
I mit hoved har seksualitet – hverken min eller andre – været noget, der er bundet til et specifikt køn, så jeg har særligt i mit tidlige forfatterskab været bange for, at urealistisk mange af mine karakterer skulle have en ligeså åben seksualitet. Nu er jeg ligeglad. Verden tager sgu ikke skade af åbenhed. Mine karakterer elsker dem, de elsker, uanset køn. Nogle gange er det piger, nogle gange er det drenge, nogle gange er det begge dele, nogle gange er det ingen. 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s