Efterskælv af Sofie Riis Endahl

Anmeldelse

 ~ Reklame ~ 

{Anmeldereksemplar} 

Titel: Efterskælv

Forfatter: Sofie Riis Endahl

Forlag: Byens Forlag

Anmeldere: Anne og Katja

Hvad handler bogen om? 

Tre piger, som gik i folkeskolen sammen og var gode veninder, mødes for første gang siden da til en nytårsfest i gymnasiet. Men alting går galt.

Hvad er queer-elementet?

Caja har en kæreste, som de andre piger på gymnasiet misunder hende, og udadtil har hun det ‘fede’ liv, som alle andre også gerne vil have – den rigtige kæreste, mange følgere på Instagram og et navn, alle kender. Men Caja er faktisk ikke interesseret i det liv længere.

Helena fra hendes klasse fanger Cajas opmærksomhed på en mere intens måde end Caja ser de andre piger fra årgangen. Og hun er mere opmærksom på, hvor Helena er hver gang de er til fest (hvilket er rimelig tit i bogen). Som queer læser er du ikke i tvivl om, at Cajas interesse hælder mere mod kærlighed end mod venskab. Helena er åben biseksuel og siger det faktisk direkte allerede meget tidligt i bogen (s. 12). De to piger er venner, selvom Caja faktisk ikke forstår hvorfor. Helena passer ikke rigtig ind i hendes ‘perfekte’ verden, men Caja holder stadig fast i venskabet med den ene hånd.

Caja og Helena kysser også til en fest på dansegulvet ‘som piger gør’, og har senere også et mere privat øjeblik, hvor det bare er dem. Caja går derefter i fuld benægtelses-mode, selvom hun egentlig nød bare at være sammen med Helena. Det er noget, man som queer person meget tydeligt kan genkende. Hele den der realisering af ‘hvad vil folk mon tænke om mig?’ og derefter ‘oh shit, jeg er ikke så straight som jeg troede’. Caja går meget op i sit image og har det ‘perfekte’ Instagramværdige liv, og hun er bange for, hvad folk vil tænke, når de opdager, at det hele ikke er så perfekt alligevel. 

Repræsentationen i bogen er god ift. den forskellighed og mangeartethed, der findes på de danske gymnasier i dag. Hele miljøet er genkendeligt for alle, der har gået på et dansk gymnasium inden for de sidste 10-15 år. 

Fungerer det?

Cajas udvikling og selverkendelse er en historie, man kan identificere sig med som queer person. De fleste af os har været igennem den proces, hvor vi har måttet prøve at glemme den heteronormativitet vi er vokset op med og i stedet se indad og finde os selv. I sidste ende indser hun også, at hun ikke kan ændre på det ligegyldigt, hvor meget hun prøver. Vi ved ikke som læsere, om hun før har undertrykt ideen om at hun måske ikke var hetero, men det kan sagtens være. 

Helenas åbne biseksualitet er også accepteret som en del af hende, og det er ikke noget folk tænker nærmere over. Hun er bare tilfældigvis noget andet en hetero.

Hvem anbefaler du bogen til?

Bogen er skrevet af en ung til unge om unge. Personerne er genkendelige, og de fleste som har gået på en ungdomsuddannelse vil kunne se sig selv eller deres venner og bekendte i bogens karakterer. Bogen viser bagsiden af ungdomslivet og presset på de sociale medier omkring popularitet og ‘det perfekte liv’. 

Som queer læser er bogen også et godt indblik i den proces, som man som queer person kan gennemgå i en turbulent og forandringsrig tid, hvor man er ved at finde sig selv, også udenfor heteronormativiteten. 

One Comment Tilføj dine

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s