Undskyld men jeg har ikke andre steder at gå hen – behind the scenes

Glædelig Prideweek og velkommen til behind the scenes på Sofie Riis Endahls roman ‘Undskyld men jeg har ingen andre steder at gå hen’, hvor vi sammen med forfatteren Sofie Riis Endahl og freelanceskuespilleren Téo ser nærmere på den homoseksuelle grønlandske karakter Piil.

Fra venstre: Forfatter Sofie Riis Endahl, Kajsa Dirchsen (lægger stemme til Rachel) og freelanceskuespilleren Téo, der ligger stemme til den homoseksuelle karakter Piil fra ungdomsbogen ‘Undskyld men jeg har ikke andre steder at gå hen’.

Sofie: “Meget kort er ‘Undskyld men jeg har ingen andre steder at gå hen’ en bog fortalt i chatbeskeder og Instagramopslag (ja, den er fuld af billeder I FARVER ;)).

Gruppechatten ‘Le crossiant squad’ består af fem unge, som mødes hver sommer i Sydfrankrig og resten af året online. De unge bor fordelt rundt i Danmark og Grønland og kæmper med hver deres problemer som fx. livet som plejebarn, hvordan man bliver til noget, hvis ens forældre er en af samfundet stemplet taber og om det er okay at dyrke sin kunst, selvom begavelsen trækker i en anden retning.

Téo: “Mit navn er Téo, jeg er 22 år gammel og i min hverdag arbejder jeg som freelance skuespiller og supplerer med runnerarbejde i filmbranchen samt tjenerarbejde. Min hverdag er centreret om skuespillet, men jeg elsker også at være fysisk aktiv, og det kommer til udtryk i yoga, dans, klatring, styrketræning og løb.

Sofie: “Jeg hedder Sofie Riis Endahl, er 19 år og debuterede med Sindstequila som 17-årig. ‘Undskyld men jeg har ingen andre steder at gå hen’ er min femte ungdomsroman, og til daglig har jeg sabbatår og arbejder som fuldtidsforfatter – I kan følge med i min skriveverden på Instagram @sofieriisendahl.

I lydbogen er det Téo, der lægger stemme til Piils karakter og på den måde får en mulighed for at vække ham til live. Men hvem er Piil egentligt?

Sofie: “Piil er en del af Le crossiant sqaud. Han er netop vendt hjem fra et fantastisk efterskoleophold i Danmark til sin familie på Grønland. De er stærkt nationalistiske og temmelig konservative, så hvordan skal han nogensinde fortælle dem, at han er blevet kærester med en dreng?

Jeg har i en længere periode interesseret mig for ungdomslivet på Grønland, og da min skole fik besøg af en grønlandsk venskabsklasse, blev jeg hurtigt engageret i det. Herigennem lærte jeg en masse grønlandske unge at kende – og jeg syntes simpelthen, det var så synd, at der fandtes sølle en bog om at være ung på Grønland (den er desuden pissegod, men stadig).

Det der fyldte særligt meget i interviewsne med de unge var splittelsen mellem det grønlandske og det danske, der også fylder meget politisk på Grønland. Det med at have en stor kærlighed for sit fædreland, men samtidig være tvunget til at flytte til Danmark, hvis man vil studere.

Heraf opstod Piil.

Om romanen skrev Anne fra Queerlitt: “Savner du litteratur skrevet af unge for unge om unge, så vil jeg klart anbefale at læse Sofie Riis Endahls bøger,” og uddybede, “Piils historie er ikke banebrydende eller nytænkende. Men lige i det her tilfælde er genkendeligheden måske netop, hvad der gør hans historie til noget, som føles virkeligt, og jeg tror, at den vil ramme plet hos mange unge queer personer. “. Anmeldelsen kan læses her.

Hvad håber I, at unge får ud af Piils fortælling? 

Sofie: “Jeg håber i høj grad, at de kan spejle sig i ham – hvad end de selv identificerer sig som LGBT+ eller bor på Grønland eller bare har nogle helt andre holdninger end deres familie, selvom de stadig elsker dem højt. Forhåbentligt kan det at føle sig genkendt jage en ensomhed væk.

Téo: “Jeg synes personligt, at noget af det stærkeste i Piils historie er hans accept af Grønland. I hans hoved er hele Grønland imod ham og hans identitet. Så derfor gemmer og nærmest reducerer han sig selv, fordi han tror, at han vil blive udstødt, hvis han viste sit sande jeg. Men tværtimod mødes han af accept og næsten et ‘so what?’ moment – hvilket overrasker ham fuldstændigt og vender hans billede af grønlænderes syn på seksualitet. 

Vi kan alle sammen hæmmes af, hvad vi TROR andre folk tænker og synes, men mere oftest end ikke viser det sig at bare at være i vores eget hoved. Og den eneste løsning er at spørge og snakke ærligt og åbent med hinanden.

Når man skaber en homoseksuel karakter, kan han alt for let blive endnu en stereotyp. Hvordan arbejdede I med den problemstilling?

Téo: “Det første jeg sagde til Sofie var, at jeg ikke vil gøre Piil til en stereotypisk homoseksuel mand. Min casting var første kys med Oliver, og jeg så absolut ingen forskel på om Piil var til drenge eller piger eller noget helt andet. Det håber jeg skinner igennem i mit arbejde som Piil.

Som alle andre mennesker på denne klode har Piil forskellige facetter og forskellige sider som bliver fremhævet, om han er i en gruppe eller taler en-til-en med folk. Han kan efter min mening nogle gange vise sig som den ‘stereotypiske homoseksuelle’ i gruppechatten. Når han fx bliver shady eller styrer hønseflokken. Men for mig er det ikke en ærgerlig homoseksuel stereotyp. Tværtimod. Han nyder det. Det er blot én af hans mange facetter, og det er en festlig, prikkende og kærlig side af ham.

Det her spørgsmål er mest henvendt til T’eo, men hvordan var det at arbejde med Piil som karakter i lydstudiet? Hvilke tanker gjorde du dig i din fortolkning af ham?

Téo: “Piil er kun 17 år, men han opfører sig som den mest voksne i gruppen. Jeg er 22 år gammel, men tit følte jeg ingen aldersforskel med Piil.

Jeg så ham lidt som lederen af gruppen, men en leder, der ikke nødvendigvis ville være leder og som ikke agerer som leder. Piil er bare fucking livsklog.

Lige siden han har følt en anden seksuel trang end hvad det ‘normale’ er, har han følt sig udenfor. Hans egen familie har slet ikke givet ham pladsen til at udforske sig selv med deres beskyttelse og velsignelse. Så han har været nødsaget til at give sig selv mening og beskyttelse. Og det har gjort ham fucking stærk. Stærk og erfaringsrig.

Han har været omgivet af så meget bullshit, at han ikke gider noget bullshit. Han siger sin mening, og han står fandeme ved sin mening. Han kender alt til smerte, men han har også vildt meget kærlighed at give.

Mange tak, fordi I ville lade os komme med bag om processen for at få en bedre forståelse af hvem Piil er, og de tanker, der ligger bag ham. Har I et råd med på vejen til andre i Piils situation?

Sofie: “(SPOILER ALERT) Det var særligt vigtigt for mig, at Piils historie ikke endte alt for lykkeligt. Hans venner accepterer ham – i det Téo nævner som ‘so what’-øjeblikket, og  hans forældre smider ham ikke ud, men samtidig omfavner de heller ikke  hans seksualitet – og helt klart stadig helst ville være foruden det. Her håber jeg at tegne et realistisk billede af, hvordan det kan være. Nogle gange ender alting ikke helt lykkeligt. Nogle gange er det bare fucking hårdt. Og når det bliver sådan, så find en at kramme. Bare et menneske, du kan være ærlig overfor. Det kan gøre en verden til forskel. (SPOILER SLUT).

Og så er det vigtigt for mig at understrege, at selvom mange historier om at være LGBT+ ender med, at hovedpersonen springer ud, og så er der lagkage og regnbuer, så er det ikke altid sådan i virkeligheden. Og det er OKAY at vælge ikke at springe ud for bestemte mennesker. Det er OKAY at skjule dele af sig selv i bestemte sammenhænge, fordi det gør livet nemmere.

Det er på ingen måde ideelt, og det ville være fantastisk, hvis det ikke skulle være sådan, men du er ikke en dårligere LGBT+ person af at være i skabet over for mennesker, der måske ikke vil acceptere dig. Du skal springe ud for DIN skyld – og kun din skyld.

Téo: “Barrierer kommer oftest med snæversynethed. En person, der er overbevist om at han fx skal hade alle homoseksuelle har sikkert aldrig RIGTIGT snakket med en homoseksuel. Men hvad ville der ske, hvis han gjorde? Det første og det sværeste er selvfølgelig at få ham eller hende, som sikkert er opvokset med dette indgroede had, til faktisk at mødes. Men for at give et absolut fantastisk eksempel: Daryl Davis, en afro-amerikaner har brugt 30 år på sit liv på at blive venner med medlemmer af KKK for at omvende dem. Han, som ene person, har omvendt 200 mennesker.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s