Anbefaling – Ivy Aberdeen’s Letter to the World

Anbefaling

Titel: Ivy Aberdeen’s Letter to the World

Forfatter: Ashley Herring Blake

Forlag: Little, Brown and Company

Skribent: Noah

20200824_183144

Der er langt mellem gode Queer bøger der virkelig tager det indre for sig, men det er lige det Ivy’s historie omhandler! Nåh ja, og så en tornado eller sådan noget…

Hvad handler bogen om:

Ivy Aberdeen’s Letter to the World er en fantastisk middle-grade bog skrevet om Ivy Aberdeen og hendes ydre og indre konflikter, i henhold til hendes Seksualitet. 

Bogen starter med at hendes hus bliver revet ned af en tornado og derfor er hende og hele hendes familie nødt til at bo et andet sted, i en periode. Dette sætter dem i en situation af stress og travlhed og det får Ivy til at føle sig overset og alene. Men værst af alt, er at hendes notesbog, med alle hendes tegninger, forsvandt i kaoset. Tegninger af alt mellem himmel og jord, inklusiv Ivy’s følelser for piger. Men pludselig finder hun, en efter en, tegningerne i hendes skab på skolen. Og sammen med dem, er sedler der fortæller hende at hun skal være den hun er.

Dette er en hjertevarmende historie om den indre oplevelse af selvudforskning, venskaber i konflikt og at lære at elske sig selv som man er og ikke som andre forventer man skal være.  

Hvad er queer-elementet:

Denne bog er et super godt eksempel på, hvordan det at være Queer, ikke bare handler om seksualitet men identitet. Man mærker virkelig Ivy’s udvikling fra nysgerrighed, til skam, til accept. Og det er der ikke mange bøger der kan formå. Specielt med tanke på at når det kommer til Queer mennesker i den populære sphere af kultur, er der sjældent plads til at tænke på de små spørgsmål vi alle har inden i. Og ofte glemmer vi at Queer børn eksisterer. Selvom det jo lige netop er dem der har brug for de bøger mest. Det er i barndommen vi bygger vores fordomme og vores identiteter, og det er der hvor bøger som denne, og flere af de andre samme forfatter har skrevet, er så vanvittigt fantastiske! 

Hvem synes du skal læse bogen?:

Ivy Aberdeen’s historie er en af de første jeg altid anbefaler når folk spørger mig om Queer litteratur. Den er letlæselig og har så meget godt i sig, at der ikke er nogen som ikke kan læse den (stort set). Og den har til og med også utrolig mange universelle følelser. Og det er der hvor denne bog transcenderer og bliver relevant for alle. Det er ikke bare en repræsentation af Queer, men af menneskelighed. Og det er det som, for mig, er den bedste og mest ægte version af repræsentation. 

Og nu du er i gang med at læse, så kan jeg også anbefale “the Mighty Heart of Sunny St. James” af samme forfatter! 😉 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s