Proforma af Sanne Søndergaard

Anmeldelse

Titel: Proforma

Forfatter: Sanne Søndergaard

Forlag: Gyldendal

Anmelder: Anne

Hvad handler bogen om?

Siv og Lukas er bedste venner og skal til at starte i gymnasiet. De er også hver især til deres eget køn, og bange for hvordan det vil blive modtaget, når de skal starte et nyt sted. I et forsøg på at passe ind, lader de to som om at de er kærester.

Men pludselig er Siv vild Emma, Emma er vild med Nicolai, Lukas er vild med Nicolai og Nicolai er vild med Siv. Og et forskruet firkantsdrama begynder.

Hvad er queer-elementet?

Både Siv og Lukas er queer. De identificerer sig som henholdsvis lesbisk og bøsse. Men de er ikke sprunget ud af skabet endnu, selvom deres omgivelser har mistanke om at Lukas i hvert fald ikke er hetero fordi han ikke opfører sig ‘som en rigtig dreng’. Lukas er trodsig i sin væremåde og går rimelig hårdt til den for at markere, at han er anderledes. I hvert fald ifølge Siv, hvis point of view bogen er skrevet i.

Siv, på den anden side, er mere usynlig og flyver under radaren. Hun ved, at hun er til kvinder, men er bange for ordet lesbisk. Og hold nu op, hvor har hun meget internaliseret homofobi. Hun bliver faktisk først synlig og accepteret, da hun ’leger hetero’ sammen med Lukas. Siv sidder fast i skabet i det meste af bogen, og går faktisk så vidt som at lege offer i ’forholdet’, da Lukas bliver outet.

Den internaliserede homofobi er noget, jeg tit hører og læser om fra queer personer, som har måttet kæmpe med deres egen selverkendelse og accept. Selvom det langsomt er ved at være mere generelt accepteret at være noget andet end heteroseksuel og ciskønnet, så kæmper mange stadig med deres egne tanker omkring det.

Hvad synes du?

Stereotyper – ah, nej tak

Da Siv beskriver, hvordan hende selv og Lukas vidste, at de ikke var ‘normale’ bliver der spillet på stereotyper omkring homoseksuelle mænd og kvinder.

“De normale piger sad stille, og de normale drenge gjorde alt andet end det. Men Lukas ville gerne sidde stille og tegne, og jeg ville besejre det højeste træ” (s. 11)

Her ser vi stereotypen omkring at bare fordi man er homoseksuel, så antager kvinder traditionelle ‘maskuline’ træk og mænd antager traditionelle ‘feminine’ træk. Jeg benægter ikke, at der findes homoseksuelle, som lever op til disse stereotyper, men problemet opstår når der generaliseres og alle med samme seksualitet skæres over én kam. Du kan sagtens have både feminine og maskuline interesser og træk uden overhovedet at befinde dig på LGBTQ+ spektret, og bare fordi du er på spektret behøver du ikke leve op til stereotyperne. Lad stereotyperne blive i fortiden og lad queer karakterer folde sig ud som hele tredimensionelle individuelle personer, please.

Tæt på, men ikke helt

Jeg kunne egentlig godt lide bogens præmis og der er nogle fantastiske oneliners og der er et godt flow i teksten, men jeg kan altså ikke se bort fra nogle af de mere problematiske ting i bogen.

Med tanke på, at bogen er udgivet i 2011, så er den nærmest progressiv for den tid. Havde jeg læst den, da jeg selv startede i gymnasiet i 2012, så havde jeg med garanti syntes det var en god bog. Men som queer læser i 2020 er det bare ikke det, jeg leder efter eller vil anbefale.

Jeg har set en del biblioteker udstille den i forbindelse med Pride 2020 sammen med Er du okay, Matthias? af Anika Eibe (se anmeldelsen af den her) og ja, de to hører nok sammen. For det er begge bøger, hvor det er tydeligt at tanken bag dem har været at give unge queer personer en historie ‘ligesom alle de andre’, men hvor det ikke helt er lykkedes og hvor der måske skulle have været lidt mere research involveret og en queer betalæser eller tre.

Sanne, jeg er ikke i tvivl om at du har haft de bedste intentioner, men det er desværre ikke en historie, der ældes med ynde.

Og kære biblioteker – bare fordi bogen har fået tildelt emneordet ’homoseksualitet’ af DBC er det ikke ensbetydende med at bogen automatisk er god repræsentation. Ikke alt queer litteratur er god queer litteratur. Noget af det er faktisk direkte skadeligt. De unge som kæmper med deres identitet i forhold til seksualitet og køn søger litteratur de kan spejle sig i, og så nytter det ikke at der sættes fokus på bøger, som holder liv i stereotyperne.

Hvem henvender bogen sig til?

Bogen henvender sig tydeligvis til unge, specielt med tanke på hovedpersonernes alder og de dilemmaer, de står overfor. Den passer til sin målgruppe, men jeg vil stadig ikke anbefale den. Læs og anbefal hellere nogle af de mange gode bøger til samme målgruppe, som Noah har anbefalet i listen Queer for begyndere her på bloggen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s