Hvad ingen ved af Anne Cathrine Bomann

✨ Anmeldelse ✨

Titel: Hvad Ingen Ved  

Forfatter: Anne Cathrine Bomann 

Forlag: Gyldendal

Anmelder: Lisa & Lasse

Indeholder spoilers for bogen og TW (trigger warning) for pædofili

Hvad handler bogen om: 

Bogen handler om de to halvbrødre Imse på 13 år og Jonas på 19 år. 

Historien beskriver hvordan livet mellem de to brødre kan være så forskelligt og at de hver især har deres problemer at kæmpe med. 

Den takler emnerne ensomhed, venskab og forbudt kærlighed

Hvad er queer-elementet: 

Jonas identificerer sig selv som “homoseksuel” og igennem historie udvikler hans pædofile tendenser sig for drenge på 11-12 år. Men der kommer aldrig en bekræftelse fra ham om hans seksuelle orientering som homoseksuel mand. Tværdigmod bekræfter han meget hurtig sin pædofile side. 

Er der andre minoritets-elementer: 

Befinder Imse sig på autismespektret? 

Det er svært at sige på det 100%. De steder hvor ordet “autisme” bliver brugt, bliver det nævnt som et nederlag og skadeligt ord for folk der befinder sig i det spektrum.m Men han udviser tegn, der kunne indikere at han befinder sig et sted på spektret. 

Vi mangler en form bekræftelse på om Imse befinder sig i det spektrum – om det så er en melding fra forfatterens side. Det kan være med til at synliggøre og skabe en repræsentation af folk på autismespektret. 

Vi får igennem Jonas’ historie introduktion til Gammelgård, som er blevet sigtet for pædofili, og igennem historien bliver vi også introduceret for en række synspunkter der beskriver Gammelgård og hans handlinger som klamt og ulækkert. 

Dette kan være med at skade Jonas og hans forvirring omkrings hans egne tanker, og er med danne den ensomhed der er hos Jonas, fordi han ikke har mulighed for snakke med nogen om det med frygt for at alle kommer til en konklusion før han selv er færdig med hans fortælling.

De handlinger som Gammelgård gør, påvirker de tanker som folk omkring Jonas har. Det gør det svært for Jonas haveden snak fordi det kan være med øge og skabe en utryghed for Jonas om hvad der er rigtig eller forkert i folks optik.

Hvad synes du?: 

Bogen afspejler to forskellige liv og det er spændende at få den indsigt i hvordan begge personer tænker. 

Imse er en spændende person, både i forhold til hans liv, hans venskab med Zahrias og hvordan han tænker omkring sig selv og hans relation til sin far. Vi oplever at Imse udvikler og skaber en tryghed og troværdighed til Zahrias og hendes far, og udvikler et stærkt venskab med hende. 

Jonas’ måde, hvor han bare anerkender at han er pædofil, uden rigtig at være forvirret omkring hvem og hvad han selv er, kan være med til skabe usikkerhed og utroværdighed til ham som karakter. Han stiller ikke spørgsmålstegn ved hans tiltrækning til Nicklas, men vi stiller spørgsmålstegn ved det – er det fordi Nicklas er maskulin eller er det fordi han er et barn? Er Jonas’ tiltrækning til Nicklas skabt på grundlag af Nicklas’ alder og at der er en seksuel lavalder, eller er det Jonas’s tiltrækning til det samme køn?

Det er problematisk, at Jonas springer fra hetero til gay porn til børnporno fordi historisk set blev det antaget at homoseksuelle mænd og generelle mennesker, der ikke identificerer sig selv som hetero, var pervers og/eller pædofil.

Det er en dårlige opstilling af Jonas som person og det er en dårlig stereotyp/repræsentation af, at det at være Homoseksuel = Pædofil.  

Artiklen “Den særlige danske homoseksualitets historie” fra videnskab.dk synliggør netop dette. Artiklen er en historisk gennemgang af den danske homoseksualitets historie, hvor ordet pædofil bliver synliggjort i forbindelse med den ‘Grimme Lov’, som blev vedtaget Folketinget i 1961.

Selvom loven ophørte i 1965 efter megen kritik, kan mange homoseksuelle mænd, og generelt mange queer/LGBTQIAP+ personer, stadig møde disse fordomme i dag. 

Vi, som queer anmeldere, kan have svært ved at sige om Jonas’ historie er repræsentabel i relation til det emne som hans del af historien handler om. Vi har lettere ved gøre det med Imses del af historien. 

Selvom bogen er skrevet ud fra en psykologisk vinkel, stiller vi spørgsmåltegn ved om det stadig er repræsentation eller om vi har brug for own-voice til at fortælle deres historie. 

Problematikken ved dette kan være at pædofiil stadig ses som værende meget tabu og det kan være svært at have folk til at stå frem og fortælle deres historie, frem for de værktøjer, som psykiatere og psykologer bruger til at stille ‘diagnosen’. Der er en troværdighed over dette, men hvor troværdig er den?

Hvem synes du skal læse bogen?: 

Jonas’ storyline kæmper med situationer og følelser, som ikke rigtig matcher den målgruppe som hos bl.a. bibliotekerne har sat til at være 13+. Vi mener, at de Jonas og Imses historier passer til henholdsvis et voksent publikum med Jonas, og til de 13+ med Imses del. 

Vi synes det er god bog, men mener også at historien burde være delt op, så historierne bliver fortalt i to bøger og derved har to separate storylines til to forskellige målgrupper.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s