Rosens Akkorder – Anmeldelse

✨ Anmeldelse ✨

{Anmeldereksemplar}

Titel: Rosens Akkorder

Forfatter: Marie Alexander White

Forlag: Petunia

Anmeldere: Noah og Lasse

Det danske svar på “Simon vs the Homo Sapiens Agenda” – Noah Krogsholm

Hvad handler bogen om:

En ladefest bliver forvandlet til et brændende kaos og hovedkarakteren Agthe befinder sig nu som offer nummer et for Cecilie. Rosens Akkorder er en fortælling om det dramatiske i teenage livet og hvordan Agathe prøver at navigere et lesbisk kærlighedsliv og finder sin stemme i musik og den fantastiske Kaja.

Det er en bog som tager rigtige mange spændende og nytænkende perspektiver for sig. Med et dybt forbrug af ægte-følende karakterer med avancerede følelser og varierende synspunkter, er det en must-read af lesbisk fiktion. 

Hvad er queer-elementet:

Bogens hovedfokus er Agathe og det er det som giver bogen sit lesbiske perspektiv. Men dette er en lidt anderledes historie end mange andre typer af Queer litteratur, fordi den handler ikke om det at komme ud og den lange kamp omkring det. Det den handler om er det som kommer bagefter. Hvordan vi skal lære at placere os i forhold til andre mennesker og hvordan vi kan være begrænsede som en gruppe “anderledes” mennesker, ikke bare på et systematisk niveau, men i hvordan vi former vores romantiske, seksuelle og sociale forventninger. Altså, det handler om Agathes kontekst i forhold til andre og ikke lige så meget hende selv

Tidligt i bogen får vi etableret Cecilie som skurken i historien, fordi hun anklager Agathe for ufrivillige seksuelle overgreb. Dette sker til en fest hvor Agathe, fra læserens perspektiv, ender med at dele et passioneret kys med Cecilie, men da de bliver opdaget, benægter Cecilie dette og angriber Agathe. Dette lægger op til en fantastisk diskussion af den magtkamp og unfair situation som ofte opstår i sådanne situationer. Heldigvis forholder forfatteren sig utrolig neutralt og viser konflikten på en god og lærerig måde, og hvordan det ikke bare foregår mellem pigerne, men også mellem forældrene og folk på skolen. Det som også gør denne konflikt ekstra interessant er det faktum at der ikke er nogen mænd involverede, hvilket er en samtale som uden tvivl har brug for mere opmærksomhed. 

I tillæg så formidler bogen også, på en fantastisk god måde, det med usikkerheden omkring at være Queer. Situationen med Cecilie opstår blandt andet fordi Agathe ikke har den selvsikkerhed man får af at have normerne på sin side, og ender med at blive udnyttet på den basis. Dette er noget som mange i Queer miljøer ofte oplever, fordi der ofte ikke er en tydelig definition på rigtig og forkert. Den sårbarhed som giver Agathe sin styrke, bliver på grund af hendes usikkerhed hendes største svaghed. 

Det man kan tage med sig fra dette, er at bogen ikke nødvendigvis omhandler alle de mulige temaer omkring lesbisk seksualitet, men de få den tager op, bliver behandlet dybt, gennemgående og nøje.

Dog skal det nævnes, at det som desværre er en negativ trope, og som har poppet op alt for ofte i Queer litteratur også gør sig gældende her. Aldersforskel og livsomstændigheders-forskel. Det er noget som bogen også selv gør opmærksom på, og egentlig bliver det håndteret helt okay, men det er fortsat lidt problematisk at hovedkarakteren går i 9. Klasse og Kaja som er den romantiske interesse starter på Uni. Det er selvfølgelig lidt vigtigt at nævne at Agathe dog er 17, så det er et mere gråt område. Men uanset hvad, så er det en trope som gerne kan undværes.

Hvad synes du?:

Et godt eksempel på virkelighedsnært queer litteratur der sætter den lesbiske fortælling i en moderne og relevant kontekst. Det er en dramatisk og cheesy fortælling om teenage drama og store følelser, og det, på den bedste måde. Der er mange gode karakterer og en god historie. Det er ikke den bog som kommer til at ændre verden, men for det den prøver at være, så gør den det utrolig godt. Et fint eksempel og måske fremtidig skabelon på hvordan lesbisk fiktion kan skrives godt.

Hvem synes du skal læse bogen?:

Utrolig oplagt for YA publikum, men samtidig fascinerende at læse med nostalgisk tilbageblik. Der er en genkendelighed i Agathe som hovedkarakter som vi spejlede os let i og viser en god forståelse af den livsperiode og dets konflikter. Historien og følelserne er meget universelle for de fleste kvindelige og feminine, plus, Queer læsere, er nok vores vurdering, så hvis ikke Rosens Akkorder er på din reol endnu, så må du næsten unde dig selv at skaffe den!

2 Comments Tilføj dine

  1. kshdk93 siger:

    Jeg har også læst den, og synes egentlig den er ok, men der er desværre en del fejl i sproget i bogen som gjorde at jeg blev hevet helt ud af det univers forfatteren forsøgte at bygge op!

    Like

    1. Interessant at du havde den oplevelse! Fortæl gerne noget mere!

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s