
På et internt møde for, ikke alt for lang, tid siden, mellem bagsnakking af vores kære skaber og redaktør, Lasse, og planlægning, kom vi på idèen om at lave en podcast. Nu er den her og den er klar til at blive lyttet til! Den hedder “Qultur Pod” og er i regi af Noah W. Krogsholm, som også producerer den, i samarbejde med Lasse Kjøbeløv.
I første omgang besluttede vi os for at lave podcasten fordi vi gerne ville snakke om hvad det betyder at holde jul når man er Queer og hvorfor der ikke er nogen stor mængde af media, som er lavet om Queer mennesker og jul. Og vi frygtede at det let kunne ende med at blive moralsk prædiken, så vi ville hellere bare have en samtale som vi kunne dele med dem, som har lyst til at lytte. Vi endte med at tage fat i en masse forskellige temaer som tilsammen formede sig til en rigtig fin og genuin samtale.
Senere kommer vi til at dykke ned i en masse forskellige emner, og man kan måske vælge at se podcasten som et supplement til QueerLittDK. Et indsyn til os som arbejder bag tæppet, og et middel til at lære os bedre at kende.
Vi håber i har lyst til at give “Qultur Pod” et lyt, måske imens du arbejder på hjemmekontor eller tager din ugentlige handletur? “Qultur Pod” er ude nu, link forneden, eller der hvor du lytter til podcasts! Tusind Tak!
OBS! Der kan gå lidt tid inden podcasten er at finde alle steder, men vi arbejder på det!
