Uge SEX – Orgasmebogen af Kristine Tiedt

~ Reklame ~

{Anmeldereksemplar}

✨ Anmeldelse ✨

Titel: Orgasmebogen 

Forfatter: Kristine Tiedt

Forlag: Gyldendal

Anmelder: Lasse

Hvad handler bogen om?

Det er en non-fiction, grafisk, informerende og humoristisk bog, der fører sin læser igennem en læringsproces og en oplevelse om (cis) kvinders orgasme i et historisk og samfundsmæssigt perspektiv.

Bogen handler om de tre personer Kvinden (hun/hende), Kussen (den/de) og Eksperten (hun/hende), der sammen er taget ud på en øde ø for tale om orgasmen i alle tænkelige aspekter.

Hvad er queer-elementet?

Bogen bruger cis kvinder som primær case igennem fortællingen, men  Kvinden retter på Eksperten hver gang Eksperten siger “kvinde”, og siger “Cis-kvinde” istedet. 

Som nævnt i bliver der også introduceret pronominer på vores tre personer. Dette kan være med normalisere vigtigheden af introduktionen af pronominer i alle kontekster og hvor relevant det kan være, så vi ikke mis-kønner hinanden. 

Overordnet er der mange queer-elementer i bogen både de mere synlige, der bliver nævnt i form af ord, termer og de generelle labels, men der også de mere usynlige queer-elementer, som man ikke kan spotte lige med det samme, men de er der. 

Hvad synes du?

Det var en meget informativ og sjov læseoplevelse. Hvordan man tager et emne/område/felt som kan være svært at snakke og formidle om uden det måske bliver med en “løftet pegefinger” eller tørt og kedeligt ved at tage et medieudtryk som tegneserie/graphic novel, hvor det er muligt at løfte emnet op i mere informativ, men at have billederne og de visuelle elementer er med til løfte det op.

Selvom bogens primære case er cis-kvinden, så formår historien stadig at inkludere så mange aspekter af, hvad det vil sige at være cis-kvinde og tildelt kvinde ved fødslen, men også mennesker, der har kvindelige anatomi. Den kommer med mange redskaber og information, der er relevant ligegyldigt hvordan du identificerer dig. Måske identificerer du dig ikke som de ovennævnte, men der en chance for, at du kender nogle af ovennævnte, der sikkert kan få glæde af den.

De visuelle og grafiske elementer og tegninger er med til løfte historien op og gøre det lettere at forstå de mange relevante emner bogen snakker om, der måske på andre måder kunne være svære at forklare eller udtrykke. Forfatteren har valgt at vise os rigtig mange ting i stedet for bare at fortælle det, og det kan være med til at styrke læring og muligheden for udforske de forskellige tegninger, man møder gennem bogen. 

Som queer person kan man sige, at den ikke er perfekt. Men når det er sagt, så er den mere inkluderende og mangfoldig i forhold til andet litteratur, når vi snakker om det seksuelle, men også snakkede om orgasme.

Bogen her bryder med den heteronormative opfattelse om hvad sex er, hvad en orgasme er og hvordan det følelse. Det er fantastisk at få en anden vinkel på disse overordnede områder.

Bogen forholder sig generelt meget normkritisk, og dette kan ses igennem hele bogen. Både igennem hvordan bogens visuelle og grafiske elementer bliver vist men også den sproglige brug af ord. Bogen er en god start og godt bud på hvilken vej vi skal gå, når vi skal snakke om sex, seksualitet, behov og nydelse. 

Hvem synes, du skal læse bogen?

Det overordnede ideal vil være at sige, at bogen skulle være på pensum på alle skoler, der har ønske om give deres elever en sund og mere repræsentativ opfattelse af krop, sex, behov og nydelse, end hvad der findes på markedet i form af nuværende litteratur. Bogen er relevant for alle, der ønsker at vide mere om orgasme i fokus på den kvindelige orgasme. 

Bogen kan også være relevant til folk, der ikke identificerer sig selv som cis-kvinde, men fik tildelt kvinde ved fødslen eller har kvindelig anatomi, da bogen kan være informerende og hjælpe mennesker til forstå den del af kroppen bedre, og at der ikke er behov for skamme sig over den.

Det er en relevant bog, mange burde læse og tjekke ud!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s