Kære Even Hansen

✨ Anmeldelse ✨

{Anmeldereksemplar}

Titel: Kære Evan Hansen

Forfatter: Val Emmich, Steven Levenson, Benj Pasek & Justin Paul 

Forlag: Carlsen Puls

Anmelder: Noah & Lasse

Mange snakker om at bogen er bedre end filmen, men er bogen bedre end en filmen, hvis filmen var et teaterstykke og det kom før bogen?

Hvad handler bogen om?

Kære Evan Hansen handler Evan Hansen, der brækker sin arm sommeren før han skal starte som senior i High School. Selve historien starter på hans første dag, hvor han har fået til opgave at skrive et brev til sig selv om hvorfor hans dag vil blive god. En opgave han har fået af sin psykolog. Men før han ved bedre, ender brevet i hænderne til den brutante Conner Murphy. Den Conner som samme eftermiddag begår selvmord og Evans brev bliver forvandlet til Conners selvmordsbrev gennem en misforståelse og han må nu bestemme sig for hvordan han skal håndtere livet som en misforstået bedste ven til en, nu død, person. 

Hvad er queer-elementet?

Det element som er grunden til at vi har fået tag i den her bog, er fordi den egentligt cirkulerer i forskellige queer spaces. Eller teaterstykket gør. Og det er fordi karakteren Conner er biseksuel og dater en fyr som hedder Miguel. Men her kommer den store udfordring for os. Der er forskellige former for repræsentation, og den vi ser her er en mere afslappet form, hvor det egentlig ikke handler så meget at han er queer, men han er det tilfældigvis. Og så bliver det lidt påfaldende at den ene queer person som er i historien også er den, som dør. Hvorfor dræbe den ene queer person? Der er højst sandsynligt ikke en større grund til det, men det er alligevel vigtigt at nævne.

Selve repræsentationen i bogen er også ramt lidt ved siden af. Som før nævnt, så er karakteren ikke defineret af at være queer, men han er det tilfældigvis. Og i historiens kontekst, så ender det med at føles klodset. Det bliver bare endnu en grund til at den karakter er “anderledes”. Det bliver et symbol på hans modsætning til hans forældre og verden omkring ham, og det fremstiller et meget uheldigt billede af virkeligheden. Det ender med ikke at forhøje historien og fik os til at stille et vigtigt spørgsmål: Er det faktisk relevant at han er queer? Og i vores oplevelse, så bliver svaret nej. Hvis du havde gjort Miguel til en traditionel kvinde, og forvandlet hele forholdet til et heteroseksuelt forhold, så ville historien have været nøjagtig den samme.

Vi synes også at det er værd at tage op, at historien handler om mentale lidelser. Godt nok er vi ikke PsykologiLittDK, men der er meget overlap mellem queer mennesker og folk med mentale lidelser. Dette gør bogen egentlig godt. Man mærker at det er den del som er det egentlige fundament for fortællingen. Men igen er det ikke perfekt. Undervejs mister plottet grebet på karaktererne og de mentale lidelser ender med at blive lidt forvrængede. Så de fundamentale følelser og deres beskrivelser er gode, men de handlinger som bliver baseret på dem, falder lidt ved siden af. Gode fundamenter, men noget som bliver lidt falskt. Det er nok til at starte en samtale, men ikke nok til at gøre et permanent indtryk.

Hvad synes vi?

Hvad vi egentlig synes om bogen, blev et langt mere udfordrende spørgsmål at svare på end vi havde regnet med. Strukturen er fantastisk, karaktererne er fundamentalt godt skrevet, men selve plottet er lidt tyndt og utroværdigt. Hovedkarakteren er en straight wallflower, som bliver reddet af en manic pixie dream girl. Et gammelt plot, som vi har set alt for ofte og  som godt kunne trænge til et nyt twist. Godt eksempel på en god opbygning, men mindre god udførelse. Historien bruger løgn og misforståelse som fundament for konflikt og det ender med at få historien til at føles tom. Og endnu værre, bogen ender med at begå en stor fejl, da den ender med at gøre historien til en romantisering af selvmord. Dette sker, fordi der egentlig er en mangel på konsekvenser. Plottet afslutter ikke konflikten, og at det ender “lykkeligt” for alle involverede ud over Conner, er en ret uroligende besked at sende læseren. Udover det, så er Conners forældres reaktion lidt mærkelig. De bruger Evan som udfyldelse af Conners eksistens, men det bliver lidt for meget. Og der bliver en kognitiv dissonans i en mangel på sorg og en mærkelig udnyttelse af Evan. Så hvad synes vi om bogen? Læs næste spørgsmål.

Hvem synes, vi skal læse bogen? 

Så her er den lidt specielle konklusion. Det handler om kontekst. Vi fik forskellige værdier ud af den. Noah, som er en person med interesse i teater, og som har et forhold til karaktererne og musikken allerede, endte med at have en god oplevelse og synes egentlig at bogen i sin helhed var god. Modsat endte Lasse med en mere mangelfuld tomhed, og et for svagt plot med nogle foruroligende tematikker. Og det mærkelige er at vi kan begge to anerkende hvorfor den anden havde den oplevelse de havde.

Teaterfolk, som er vant til denne plot struktur og de store dramatiske følelser i samspil med dystre temaer og kontemporære udtryk, vil nok finde sig godt til rette i bogen. Den oser af teater charme. Man kan let se forestillingen for sig, mens man læser den. Den har værdi som overgangsmedie. Men den er jo stadig nødt til at eksistere som en god bog. Så bogelskere som ikke kommer fra teatertankegangen vil nok opleve en tomhed og mangel på detaljer samtidig som den er hyper specifik på nogle ting som i en traditionel bog ikke giver mening at fokusere på. 

Som minoritets repræsentation, er det korte svar at den fungerer ikke. Historien handler ikke om det, og den bruger det ikke til at højne historien. Det er en tilfældighed med en uheldig besked. Så vi kan ikke anbefale bogen som queer litteratur. Og det er svært at anbefale den bare som bog i det hele taget.

Den største grund til dette split, er fordi at meget af teaterstykkes essens, og pointen med historien er blevet fortabt i overgangsprocessen til bog. Dialog, der er nødt til at blive sagt på en bestemt måde for at antyde komik og løshed, er blevet forvandlet til en alt for seriøs og overdramatisk smøre af negativitet. Dynamikken i historien er gået tabt. 

Så her kommer vores afsluttende ord. Vi anbefaler bogen til folk, som allerede er glade for teaterstykket. Vi anbefaler bogen til folk er åbne for at prøve teateroplevelsen. Men det er det. Ud over det, så er der ikke så meget vi som læsere kan anbefale. Og som queer litteratur er denne bog yderst irrelevant. 

OBS! Vi prøver noget nyt!

Her kan du lytte til vores tanker bag ordene vi har skrevet!

ANMELDELSE: Kære Even Hansen Qultur-Pod

Vi uddyber vores tanker fra vores anmeldelse af bog-udgaven af "Kære Even Hansen".
  1. ANMELDELSE: Kære Even Hansen
  2. Uge 6 (De aseksuelle snakker om seksssss)
  3. 2021, alene og aseksuel!
  4. Pilot – En Queer Juletid

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s