Dette Bliver Mellem Os

✨ Anmeldelse ✨

{Anmeldereksemplar}

Titel: Dette Bliver Mellem Os

Forfatter: Alexander Kielland Krag

Forlag: CARLSEN

Anmelder: Alex og Noah

Hvad handler bogen om?

Dette Bliver Mellem Os handler om Felix, der skal starte i 2.g på et nyt gymnasium i Oslo efter en flytning. Her drages han straks imod Nicolai, som han med et er meget fokuseret på. Felix kæmper med traumer fra at springe ud på den gamle skole og er derfor fast besluttet på at holde hans seksualitet så hemmelig som muligt. Bogen handler om den kamp som opstår indeni, når man har internaliseret mangel på accept og hvordan man kommer videre derfra. En super rørende fortælling om, hvordan det som er indeni og udenpå hænger sammen.

Dette Bliver Mellem Os er en Instagram roman og er hvorfor en del af bogen ikke indeholder specielt meget tekst. At det er en Instagram roman giver både noget mere til læseoplevelsen rent visuelt og kan medvirke til en endnu mere gribende læseoplevelse. Det kan også hjælpe på den unges forståelse for bogen, selvom den behandler et emne der kan være svært at finde rundt i; særligt hvis man begynder at sætte spørgsmålstegn ved sin egen seksualitet. 

Hvad er queer-elementet?

Queer elementet, som er fundamentet for fortællingen, er selvfølgelig, at Felix er homoseksuel. Det er en historie fra hans perspektiv om hans følelser, samt konflikter i et stramt teenageliv i en ny by. Det, som driver historien frem, er introspektion og selvforståelse. Hvordan Felix opfatter sig selv, og hvordan menneskene omkring ham informerer hans identitet.

Felix er god til at skjule de spirende følelser for Nicolai overfor vennerne i skolen – selv om det dræner ham mentalt. Men om natten er han modig nok til at  skrive med fremmede mænd på nettet. Han kan være ude og behøver ikke skjule hans seksualitet om natten og det er her relationen til Nicolai blandt andet får lov at blomstre helt uden forbehold. Det, som gør denne fortælling så speciel, er det faktum at forfatteren balancerer det fysiske, det følelsesmæssige og det mentale. Det handler ikke kun om at være homoseksuel, men handler om hvordan man opfatter sine venner, når man er det, og hvordan de opfatter dig. Hvordan man oplever nogle af de meste skabende år i sit liv og den konflikt der kan opstå, når man pludselig står udenfor  fællesskabet.

Noget som var påfaldende godt skrevet, er opfattelsen af andres seksualitet og det perspektiv som bliver præsenteret i den sammenhæng. Felix er ikke kun nødt at konfrontere sig selv og sine følelser, men også hvordan Nicolai har det og det faktum at han ikke har en oplevelse og følelser som er magen til Felix’.

Og afsluttende så er det værd at bide mærke i, at dette er en own voice fortælling og man kan mærke det. Ting er skrevet med god autoritet og selvsikkerhed. Der er nuancerede detaljer og masser af spændende tanker, som tilføjer en massiv dybde til historien og dens karakterer. 

Hvad synes du?

Dette er et rigtigt godt eksempel på, hvordan denne type af bog kan skrives. Det fanger det menneskelige i fortællingen og gør det i et godt tempo, med et levende sprog og nuancerede karakterer. Der er nogle små detaljer, som man kan diskutere i form af en bestemt scene i en park, som kan være lidt grænseoverskridende og virke lidt ud af det blå og malplaceret. Men det er små detaljer alt taget i betragtning. Så herfra kommer der i hvert fald to store tomler op, og en varm anbefaling, hvis det vi har skrevet her, har givet dig lyst til at give den en chance.

Hvem synes, du skal læse bogen?-

Bogen er utrolig alsidig, fordi den læner sig imod det ægte og realistiske. Det handler ikke om idealet bag queer kultur, eller en queer livsfilosofi, men mere imod den oplevelse som forfatter Alexander Kielland Krag kan have haft. Det gør at bogen breder sig rigtig godt ud, og er læselig af alle. Et gæt ville dog være, at folk med en homoseksuel orientering måske vil finde sig mere til rette i det og kan spejle sig i den. 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s