Fucking Trans af Carina Evytt

✨ Anmeldelse ✨

Titel: Fucking Trans 

Forfatter: Carina Evytt

Forlag: Tellerup

Anmelder: Lasse

Majoriteten kan altid skrive, fortælle og snakke om minoriteter, men det er aldrig majoriteten det går ud over, kun minoriteten. Den her bog er ingen undtagelse.

Hvad handler bogen om?

Hvilket behov har man for at deadname sin hovedperson, før historien overhovedet er gået i gang? 

Bogen handler om Vivi, som er en 16 årig transkvinde, der er ved at færdiggøre 10. klasse. Vivi vælger i starten af historien at springe ud for sin familie og hendes nærmeste venner som den kvinde, hun altid har været. 

Vivi vælger at deltage i sidste skoledag, men som mange andre transpersoner og non-binære, oplever hun nedladende kommentarer, krænkelser, berøringer, overgreb og bliver til sidst udsat for en voldtægt, som er det, historien kommer til at handle om. 

Det er en barsk historie, som vi alle troede var en coming out historie, men det endte med at blive en historie om voldtægt og de traumer, der kommer fra dette.

Hvad er queer-elementet?

Allerførst kan vi rose bogen for at fortælle os, at den indeholder grafiske beskriver af vold og overgreb, men når det er sagt, så er det en meget kort og underdrevet beskrivelse af de advarsler, der også er i bogen. 

Efter min mening er flere elementer, der kan trigge queer folk, særligt transpersoner og non-binære, som ikke bliver nævnt, som jeg synes det er relevant at vise. For queer folk erfaringer er meget anderledes end cishet mennesker. Så er det godt I har QueerlittDK til gøre listen lidt længere.

Repræsentation

Trans kvinde hovedperson 

Trigger warning/advarsler

Voldtægt

Vold

Overgreb

Krænkelser

Sexisme

Transfobi

Kropshamning

Kropsdysfori

Selvmordstanker 

Deadnaming

Mis-pronominer

Bifobi

Der er sikkert elementer, jeg har glemt i forhold til den overordnede liste, men jeg føler at disse trigger warnings rammer et større spektrum end hvad bogens oprindelig trigger warning er. 

Angående trigger warnings, så er det vigtigt at forsøge at synliggøre dem så godt som man kan. Folk bliver trigget af forskellige ting, og det behøver ikke være grafisk vold og overgreb alene, der gør det. 

Husk på, at folk er forskellige, og vi oplever ting forskelligt. Det, du synes, der er vigtigt at nævne, kan være mindre relevant for en anden og omvendt.

Trigger warnings er ikke spoilere – de skal være med til at hjælpe folk med forebygge deres oplevelse med og reaktioner på bogen. Det kan være traumatiserende for den enkelte person og en trigger warning kan derfor hjælpe med at undgå det i et hvis omfang og forberede læseren på eventuelle triggers.

Hvad synes du?

Døm aldrig en bog på forsiden eller forfatteren, hvis man ikke har læst den endnu. Måske kan den være god? 

Det er i hvert faldt synliggjort af forfatteren mange gange, at hun havde transpersoner til at betalæse bogen, så helt galt kunne det vel ikke gå, tænkte jeg. Men jeg tog måske lidt meget fejl.

Bare for have et overblik af en eller anden form, har jeg delt denne del op i mindre punkter.

Jeg kan ikke komme hele vejen rundt om bogen, så der vil være steder, hvor det virker mere overfladisk end andre, men jeg vil forsøge gøre mit bedste for at komme bredt omkring i forhold til bogen.

  • Titlen og forsiden på bogen. 
  • Bagsideteksten.
  • Formålet med bogen
  • Deadnaming og trans repræsentation
  • Coming out
  • Traumer
  • Opsamling

OBS! TW/ADVARSEL

De triggers warnings, jeg har fremhævet om bogen i foregående afsnit, omtales i resten af anmeldelsen. Skip til afsnittet kaldet ‘Opsamling’, hvis du ikke ønsker at læse omtale af de forskellige triggers.

‼️Trigger warning start‼️

Titlen og forsiden på bogen.

Ens første tanker om titlen kunne være “Det må være en joke” eller “Det må være en arbejdstitel på bogen”, men nej.

Når man har færdiggjort bogen, finder man ud af præcis hvor negativ titlen i virkeligheden har været for hovedpersonen, måske ovenikøbet også for læseren.

“Fucking trans” bliver brugt mest i forbindelse, da Vivi bliver voldtaget, hvor hun bliver kaldt “Fucking trans” men hende eks-kæreste bruger det vist også om hende.

Så titlen er ikke særlig heldig.

Hvis vi skal forholde os til bogens forsidedesign, så er det lidt en anden snak end titlen. Bogens farvesekala afspejler transflaget, så det passer til bogens tema, hvis man kun ser på det. 

Når man snakker om trans repræsentation, har vi brug for at se den repræsentation på forsiden af bøger også. Vi har ikke brug for en lookalike eller en cishet person, der ‘spiller’ transkønnet. Jeg ved ikke, om personen på forsiden befinder sig på trans-spektret, så det er svært at sige om det er det ene eller det andet. Ligegyldigt hvad, så er personen på forsiden nok mere, hvad vi ville afkode som en ung transkvinde. Selvom der ikke er nogle krav eller ideal for, hvordan transpersoner skal se ud, så har samfundet, ligesom så mange andre ting omkring udseende, en forventning om, hvordan en specifik type person ser ud. 

Bagsideteksten.

Hvem har et behov for at deadname Vivi?! 

Tanken bag deadnamning af Vivi på bagsiden teksten kan måske give mening, når man har læst bogen. Men i forhold til, hvis du læser bagsiden teksten første, så er plotte og historien en helt anden 

Og igen, var det virkelig et behov at deadname Vivi?!

Hvis du ikke hvad deadnaming er, så vil jeg klart anbefale at google det. Trans rights are human rights, people.

Formålet med bogen. 

Hvad var formålet med bogen? Hvad skulle jeg have ud af den læseoplevelse? 

Til tider har du en ide om, at bogen skal være underholdende, romantisk, lærerig og måske målrettet til en bestemt målgruppe, som f.eks.  en minoritetsgruppe.

Er bogens formål at traumatisere queer folk, transpersoner og non-binære?

Eller forsøger bogen at skabe en ide om, hvor hårdt det er være transkønnet?

Er bogens målgruppe cishet mennesker? Eller queer folk?

Jeg ved det virkelig ikke – hvem bogen er målrettet til, og hvad formålet med bogen er.

Da jeg personligt var færdig med bogen, havde jeg det mentalt og fysisk dårligt over bogen og de oplevelser, jeg skulle opleve med Vivi. Så det understreger vel, at målgruppen ikke er queer personer?

Trans repræsentation

Vi var allerede fra starten bevidst om, at bogen ikke var own-voice, og der er mange steder, hvor det er tydeligt.

Hele snakken om, hvordan Vivi har det med sit køn bliver beskrevet på så mange forskellige måder, hvor det kan være svært tyde, hvordan Vivi i virkelighed har det.

Hun er en kvinde, hun har ikke valgt at blive en kvinde, og hun føler sig ikke som en kvinde, hun ER en kvinde, så er der ikke mere i den snak.

Det skal også lige understrege folk vælger ikke deres seksualitet eller kønsidentitet. Hvis det var et valg, havde mange nok valgt den seksualitet og den kønsidentitet med flest rettigheder og privilegier med mindst muligheder for diskrimination.

Snakken om maskulinitet og feminitet fylder også meget i bogen, og det bliver vist gennem tøj og personlighed.

Gennem historien ser vi, at Vivi ændrer personlighed, og det sker efter hun springer ud for sine venner og familie. Det er lidt underligt, fordi mange transpersoner og non-binære ændrer ikke deres personlighed når de springer ud, de bliver bare mere tro mod dem selv og måske mere frie.

Vi har set det i filmen “The Danish Girl” hvordan Einar ændrer personlighed og interesser, fordi hun ændrer sit navn til Lili Elbe og derefter også stopper med at male, fordi det var kun en ting Einar gjorde.

Kan vi snakke om at cis-passing, som fylder meget i den her histori, til en hvis grad fastholder stereotypen om, at transpersoner skal ligne normen aka cishet mennesker og de idealer, der er blevet opstillet for dem?  

Vi ser hvordan Vivi cis-passer både i forhold til hendes eget point of view, men også hvordan alle afkoder hende som kvinde fra dag 1 af. Især mænd afkoder hende som kvinde, selv efter de finder ud af, at hun er transkvinde. Det virker lidt naivt, når man hører om, hvordan den virkelige verden behandler transpersoner og særligt transkvinder og POC transkvinder.

Der er mange flere detaljer i forhold til bogens synliggørelse af transkvinder, men overordnet objektiviserer bogen transkvinder både i forhold Vivi egen krop, hvordan folk ser på Vivi samt Vivis mening om sig selv og sin egen transkønnethed og meget mere.

Coming out

Lad os lige understrege, at Vivi bruger ca. 25% af bogen til at komme ud til venner og familie. Det er ikke særligt meget, når man tænker på virkeligheden. For nogle er det måske realistisk, at det kan gå så hurtig, men Vivi bliver overordnet taget godt imod, bortset for hendes far og hendes ven Tobias. 

Mange vil sikkert tænke: “Det er jo godt at hun springer ud?” – Jo da, men igen hvad er formålet med bogen? Mange vil sikkert tage bogen op og tænke, at det er en coming out historie – det troede jeg også, men jeg tog fejl. 

Problemet med Vivis coming out er hun ikke har kontrol over den. Hun bliver skubbet ud af skabet af sin søster Liva til at springe ud for familie og venner. Hvem siger Vivi var klar til tage de beslutninger, hvis hun selv kunne bestemme?

At komme ud som queer er ikke lig med en god historie, og slet ikke når vores hovedperson bliver skubbet ud af skabet.

Tidslinjen fra Vivi springer ud for sin søster til hun er færdig er mellem 4 eller 7 dage, som virker meget unaturligt, når man tænker på virkeligheden og de fortællinger, man hører om transpersoner og non-binær menneskers historier med deres coming out. 

Ingen skal presse til springe ud! Det er en proces, og der kan være forskellige årsager til, at man ikke er klar til springe ud, og det er helt okay!

Traumer

Hvor mange har brug for genopleve traumatiske øjeblikke fra deres liv? Jeg gætter på ingen. 

Men hvem vælger at bruge, hvad der ligner 15 kapitler (ud af 32) på at beskrive overgreb, vold, voldtægt og krænkelser m.m. og samtidige repræsentere en transkvinde som hovedperson? Hader du virkelig transpersoner så meget?

Hvis vi skal referere tilbage til bagsideteksten, hvor Vivi bliver deadnamet, så giver det mening, hvorfor hendes gamle navn står der. Oplevelse omkring voldtægten trigger hende så meget, at hun overvejer, om hun virkelig bare var en dreng og det var en fase? Men igen, har vi brug for den type af historie i Danmark? Nej! 

Har vi brug for deadname folk, selvom de er tvivl om deres kønsidentitet? Nej!

Med andre ord, vi har ikke brug for historier, der først dykker ned i et traume eller 5, og derefter fortæller læseren, at ens kønsidentitet er en fase eller ugyldiggjort, og måske er man bare biseksuel, fordi man blev voldtaget af biseksuel voldtægtsforbryder? 

~Trigger warning slut~


Vi har brug for bøger, der bygger på glæden ved at stå ved sig selv, tro på sig selv og finder sit sande jeg. Vi har brug for bøger, der bygger på transpersoner og non-binære glædes, og ikke ulykke og traumer. 

Vi brug for own-voice litteratur. Vi har ikke brug for det her, hvad end det så skal forestille at være.

Opsamling

Denne her bog er mere traumatiserende og triggering end hvad forfatteren og forlaget siger. Der er elementer i bogen, som er totalt skudt ved siden af, af forskellige årsager, men som jeg nævnte før er der meget mere endnu. Den her anmeldelse er allerede lang nok, så jeg vil bare sige, at advarslerne, der er i overordnede punkt, synliggør også hvilke problematikker bogen har på sig uden der behov for går i dybden i dem og gøre den anmeldelse til en længere rapport. 

Efter min mening har jeg hvis allerede synliggjort nok, hvad problemet med den her bog er.

Hvem synes, du skal læse bogen?

Denne her bog burde aldrig har være udkommet. Slut, færdig, punktum.

Og derfor tror jeg, at jeg kan sige på vegne af alle queer, trans og non-binære mennesker, at den her bog skal så forsvinde hurtigst muligt  og helst gå helt i glemmebogen.

Forfatteren forsøgte, men har fejlet. Og hvem skal betale for den fejl? Det skal vi, hvis denne bog ikke bliver glemt hurtigst muligt. Lad vær med at købe den eller låne den – lad helt vær med at læse den.

Men lad os vende den om, hvis I har læst med så langt. Så smider vi da lige nogle anbefalinger efter jer, der faktisk kan uddanne jer og give jer nogle gode oplevelser. 

Tjek disse ud: 

What’s the T og The Gender Games af Juno Dawson

Mestenes-serien af Pernille L. Stenby

Sauna af Mads Ananda Lodahl.

Frankenstine af Lars Kramhøft, illustreret  af Jam Aden

På vej mod Sophie af Line Lybecker

Du kan også tjekke dokumentarfilmen Disclosure ud på Netflix.

Tjek også vores indlæg fra Trans Visibily Day i år her.

Men som afslutningen på den her anmeldelse: husk altid at tjekke op på own-voice anmeldelser!

Den her anmeldelse er kun én stemme ud af mange, men den er own-voice og den råber højt.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s